Efter rømningen af Dannevirke sættes de østrigske husarer ind i jagten på de danske tropper. Det fører til et fatalt møde, da Peters deling indhentes af husarerne. Lausts deling fanges i en voldsom snestorm, og en ulykke er tæt på at koste Laust livet. Tynget af skyld og omtåget af feber ønsker han at indrømme alt for at redde forholdet til Peter. Udstødt af sin familie drager Inge med sigøjnerne mod Sønderborg for at finde Laust.